Hvad er du til?

december 11, 2016

Inden du kaster dig ud i eksperimenter i denne verden, så vis lidt omtanke for dig selv.

Tænk lidt over, hvilke typer oplevelser du har lyst at lægge krop og sjæl til. Og forsøg så, at tænke med øverste hoved og ikke det nederste, hvis du får “sjove” tilbud.

Det er ingen skam, at takke pænt nej tak til et tilbud man ikke er tryg ved. Derimod er det en stor skam, at være så liderlig, at man glemmer at tænke. Måske er du til BDSM, måske er du ikke.

I denne verden er alle typer mennesker repræsenteret og alle leger med moralske og seksuelle grænser, så derfor er alle ikke på samme stadie i deres udvikling. Grænserne er MEGET forskellige – hvad der er normalt for en “gammel” Sadist, er absolut IKKE normalt for en ny submissiv.

Denne viden bør man i særdeleshed tage til sig som ny og søgende. I starten er det meget normalt ikke at vide, hvad man egentlig tænder på og ofte har man bare lyst til at hoppe ud med begge ben og prøve ALT.

Er man heldig, så går det godt, men er man uheldig, så risikerer man, at det går grueligt galt. For verden er så stor og der leges med ALT – også det, man som ny ikke tror nogen overhovedet kan finde på at lege med.

Fra lidt uskyldigt binderi til sengen, eller et tørklæde for øjnene, til hård piskning, brændemærkning, gruppevoldtægt, søm i nosserne, seksuelle sekter med slaver og haremsdamer, og tøser der sendes ud som ludere – jo, jo – bliv ikke forarget, men gerne forbløffet.

Det er sandt, ALT findes her, så inden du som ny kaster dig ud i ALT, så gør dig selv den tjeneste, at tænke nøjere over, om du nu også HAR lyst til at opleve ALT.

Og stol så på din intuition – det er den bedste målestok der findes.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *